Andalusien

Alhama de Granada


Alhama – Varme kilder

Alhama ligger i Granada provinsen ca. 55 km sydvest for hovedstaden Granada. Afstanden fra Velez-Malaga og Torre del Mar er ca. 50 km. Fra motorvejen E15/A7 tager man exit 272/Velez-Malaga og kører nordpå gennem Zafarraya-passet, og herfra går landevejen nordøst direkte mod Alhama.
Byen, som ligger ca. 850 m over havet, har i dag ca. 6000 indbyggere, er oprindelig skabt og navngivet af araberne. Al-hama betyder “bad, varme kilder” på arabisk, og det var da også araberne som oprettede byen og byggede badeanstalterne. Det varme vand i kilderne skulle efter sigende være helbredende, og folk strømmer til fra nær og fjern for at få kureret deres skavanker.
Selve badene ligger ca. 4 km. fra centrum af Alhama. En enorm poppelallé dækker og beskytter badene, og bl.a. et indendørs bassin fra det 1200 århundrede, er særdeles specielt og velbevaret. Der er bassiner med varmt vand, og afdelinger, hvor de badende kan hvile og slappe af.
Underneden udspringer den ældste varme kilde i Alhama de Granada, og der er åbne kilder hvor man bare kan gå i, og lade sig gennemvarme. Turismen til disse varme kilder er et ældgammelt fundamentet i Alhamas økonomi, og den dag i dag er det stadig byens største attraktion. Byen og området har, som så mange andre spanske byer i Andalusien, utallige forhistoriske levn og fortællinger. En ubeskrivelig smuk natur med kløfter med høje og stejle klippevægge, som er skabt af floden Merchánts voldsomme løb og kraft. Der er fundet forhistoriske ruiner ved flodbredden helt tilbage fra stenalderen. Byen har bl.a. været besat af Napoleons tropper i 1810, og har været ramt af et stort jordskælv i 1884.
Alhama er helt sikkert et besøg værd, dels på grund af de mange fantastiske forhistoriske levn og bygninger, og ikke mindst på grund af de varme kilder. Giv kroppen ny energi i de varme kilder, og lad sindet finde fred i den smukke udsigt fra en feriebolig i de andalusiske bjerge.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.